LIDT OM NAVNE

Til efternavn kan man tage et efternavn, man tidligere har båret, et man har slægtsmæssig eller lignende tilknytning til (tilbage til tipoldeforældre), sin ægtefælles eller samleveres efternavn, et frit efternavn, sit mellemnavn (såfremt dette er et egentligt mellemnavn if. navnelovens regler) eller et patronymnavn, dvs. sin mors eller fars fornavn efterfulgt af -søn eller -datter. To navne, man har ret til at bære som efternavn, kan forbindes med bindestreg, og bliver således til ét efternavn.

Man kan kun have ét efternavn!

Til mellemnavn kan man tage et mellemnavn, man tidligere har båret som mellemnavn, et navn man kan tage som efternavn, et mellemnavn man har slægtsmæssig eller lignende tilknytning til samt ægtefælles eller samlevers mellemnavn. Et mellemnavn kan senere antages som efternavn. Endelig kan man også antage et godkendt fornavn til mellemnavn, selvom navnet betegner det modsatte køn. Dette navn kan dog ikke siden tages som efternavn.

Til fornavn
kan tages et godkendt fornavn.
Familiestyrelsen udgiver en liste over godkendte fornavne.  Link til familiestyrelsen.
Ønsker du et fornavn, der ikke er godkendt, kan du søge om godkendelse af navnet. Begrundet ansøgning skal indgives digitalt på www.borger.dk.

Der opstår ofte forvirring om, hvad et fornavn, et mellemnavn og et efternavn er. Det skyldes især, at vi i daglig tale omtaler navne, der står midt i en navnerække, som mellemnavne. Dette er dog ikke korrekt i navnelovens forstand. Et mellemnavn har som hovedregel efternavnskarakter. Det kan være et navn, der har været mellemnavn i slægten i mange år eller f.eks. en af forældrenes efternavne. Reglerne for hvad der kan antages til for-, mellem og efternavn er fastsat i navneloven.