Dødsfald
Anmeldelse af dødsfald skal ske digitalt på www.borger.dk. Midt på siden findes en boks med genveje, vælg dødsfald.
Har man en bedemand til at hjælpe med de praktiske ting i forbindelse med dødsfaldet, sørger bedemanden for at anmelde dødsfaldet. Hvis afdøde er medlem af folkekirken aftales nærmere om begravelsen/bisættelsen med den præst, der skal forestå handlingen. Kirkens kordegn henviser til den præst, der skal forestå handlingen.
Begravelse eller bisættelse - hvad er forskellen?
Ved en bisættelse foregår jordpåkastelsen i kirken og afdøde brændes efterfølgende. Asken kan placeres på en kirkegård eller spredes over havet. Ved en begravelse sættes kisten i jorden og jordpåkastelsen foregår ved graven.
Læs mere her
Om begravelse/bisættelse i Hans Tausens Kirke.
Har du som pårørende spørgsmål i forbindelse med anmeldelse af et dødsfald, er du velkommen til at kontakte personregisterføreren se kontaktoplysninger.