"KRISTENDOMMEN ER DET SMUKKESTE, JEG VED" artikel med Franziska W. Düring

Franziska Wegmann Düring, 14 år, blev konfirmeret i Hans Tausens kirke i maj 2018. Her fortæller Franziska om sine overvejelser omkring tro og sine erfaringer med konfirmationen og undervisningen.

Det første store valg

Jeg valgte at blive konfirmeret fordi jeg altid har været kristen og at bekræfte det, synes jeg er sådan en smuk ting. Det er den første store beslutning man tager og det har betydet ret meget for mig fordi jeg synes… ja jeg synes det er så smukt. Det var noget jeg virkelig gerne ville og det var det, jeg satte fokus på. Det var meget vigtigt for mig at gøre noget ud af det, som skete i kirken og i undervisningen fordi det var jo det, der var hele meningen.

Selvfølgelig satte jeg også fokus på festen. Jeg ved ikke med mine kammerater, men det er i hvert fald ikke derfor jeg blev konfirmeret. Det har virkelig været vigtigt for mig både det med at lære og at snakke med mine venner om alle mulige ting. Og at glæde sig til dagen, og da den kom, var jeg virkelig glad og så bagefter ville jeg ønske at man bare stadig kunne have undervisningen kørende. Nu får jeg nok ikke tid til at komme her så meget, men jeg prøver virkelig.

Det allermest hyggelige var at komme til undervisningen

Jeg husker rigtig meget af tiden i kirken. Jeg har altid syntes om at komme her; det var rart og mega – sjovt. Det var virkelig hyggeligt og noget jeg glædede mig rigtig meget til når jeg sad ovre i skolen: At jeg skulle her hen med mine venner og lære en masse om kristendommen og om kirken. Vi har altid haft det sjovt, og der er aldrig nogen som har haft det sådan…”argg, jeg gider ikke”. Det har været virkelig dejligt at være her.

Jeg har jo ikke været sådan en pige, der gik i kirke hver søndag med mine forældre, men jeg har altid godt kunne li’ at være i kirke - jeg synes, det er så trygt.

Jeg lærte en masse om Jesus som jeg synes var virkelig spændende. Vi så film og lavede nogle virkelig sjove aktiviteter, f.eks. sad vi en hel aften og lavede kortfilm med modellervoks-dukker over et stykke fra bibelen. Det var virkelig hyggeligt.

Samlede ind for Folkekirkens Nødhjælp

Vi havde også besøg af Folkekirkens Nødhjælp, hvor vi lavede nogle lege og lærte en masse om deres arbejde. Det var virkelig sjovt fordi så kom jeg ud og samle ind weekenden efter sammen med en af mine venner. Jeg kan huske at nogle af mine venner havde fortalt om det, og at det var mega – hyggeligt, og så tænke jeg, at det ville jeg også rigtig gerne, men jeg kunne ikke finde ud af hvornår og hvordan man meldte sig, så det var en god mulighed, vi fik.

Der er trygt i kirken

Jeg har også nydt at komme i kirke om søndagen. Det er en virkelig god ide, så ved man ligesom hvad det er, man bekræfter når man lader sig konfirmere. Man kan sidde og opleve mennesker, der kommer til gudstjeneste. Jeg synes virkelig det er rørende at sidde sammen med en masse mennesker som bare sidder og slapper af og føler sig trygge.

Jeg tror helt klart jeg har haft en større oplevelse ved at være her end mange af mine kammerater, fordi jeg synes det er så smuk en ting. Bare religion i det hele taget, hvor rørende det kan være. Jeg tror måske ikke at det har haft den samme betydning for dem. Det kan godt være det har haft en stor betydning men på en anden måde end det har for mig, men jeg tror også de har hygget sig rigtig meget…

Den store dag

JA, jeg tænker på min konfirmation hver dag. Det var den fedeste dag at være her i kirken og bare have hele min familie til at være der med mig og se alle de andres familier komme.

Altså min familie personligt… alle tuder hele tiden i min familie, så jeg sad også bare og måtte holde det inde. Jeg var helt oppe og køre, det var bare så fedt og så smukt, der var virkelig mange mennesker, kirken var helt fyldt op.

Jeg kan ikke huske så meget af, hvad præsten sagde til os, men jeg kan huske, at jeg virkelig satte pris på det i øjeblikket og lyttede meget til ham. Men der var virkelig mange ting, der kørte rundt i mit hoved, og jeg var meget rørt og opslugt af det og det har gjort et stort indtryk på mig, men det er svært at forklare.

Mange af mine gæster snakkede også om talen bagefter og de syntes det var en fantastisk tale. Min mor, hun elsker sådan noget, så hun kan helt sikkert huske den.

Sådan synes jeg tit det er når jeg har været i kirke og hørt en prædiken og man tænker ”hold da op” og man er helt optaget af den og så kan man ikke så godt huske det bagefter, men det er bare inden i én.

Det har ændret noget

Jeg har altid været ret sikker på at jeg var kristen. Når jeg snakker om religion så har det meget noget at gøre med, hvor smukt jeg synes det er at man kan bruge sin tro til noget. Jeg synes at kristendommen har sådan en fascinerende historie. Den har taget mange forskellige retninger, både den katolske og protestantismen. Hvor forskelligt alle fortolker de forskellige religioner, det synes jeg er så fascinerende.

Især efter vi så en lille film om Luther, om hvor protestantismen kommer fra, der blev jeg ret sikker på min egen tro; vi så den film, hvor han kommer og sætter nogle nye regler for hvordan det skal være og ligesom skiller det ad, det synes jeg bare… så blev jeg ret sikker på at jeg er protestant. Og også efter vi så en film ”Jesus, the Bible” hvor jeg virkelig havde hjertebanken i flere døgn efter, tænkte jeg at ”okay det er virkelig noget, der rykker, det her”. Man kan få noget, hvor man ligesom har en forbindelse til noget større, noget som andre mennesker ikke behøver at blande sig i, og hvor man kan sidde sådan og..”okay ikke engang mine forældre har jeg lyst til at snakke med om det her”, og man behøver bare at sende noget energi ud til et eller andet. Det kan jo godt være at der ikke sker noget, men man føler det inde i sig selv og kan bruge det til noget selv.

Religion betyder noget i verden

Altså, der er meget forskel på hvordan folk fortolker deres religion og det synes jeg er det smukkeste. Men samtidig med at det kan være så smukt så kan det også virkelig ødelægge meget. Folk kommer op at slås på grund af det og der er død og ødelæggelse. Men jeg har aldrig haft det sådan at der var noget, der var vantro, at nogen religioner var forkerte eller noget som helst, men at det noget man har med sig selv og det ikke behøver at være på en bestemt måde.

Når jeg snakker med andre som ikke er kristne, så kan jeg godt fornemme hvor de vil hen fordi jeg kan genkende den følelse som de får når de gør det, som er vigtigt for dem. Det er den samme følelse som jeg får, bare på en anden måde. Man skal bare gøre det, som får en til at føle den der følelse. Så lige meget hvor uenige vi er, så vil jeg stadig være enig med dem fordi det er noget, vi alle opnår ved at være religiøse, og hvis man er ateist så kan man have det på samme måde, så finder man det bare i noget andet, det er ligesom det jeg synes er det vigtige.

Folk de glemmer hvor stor betydning religionen har i verden, hvor vigtigt det er, at man kan bekræfte noget, altså at man gør det fordi det er så vigtigt for én. Så det ikke er noget man skal gå og holde inde, og at det så er folk som ikke er religiøse, der laver reglerne for troen i samfundet, det synes jeg måske er lidt problematisk.

Et godt råd til kommende konfirmander

Nyd det - det går hurtigt! Selvom man tænker, at det er et helt år, så er det væk ret hurtigt, og så kan man ikke rigtig komme tilbage. Få noget ud af det, også selvom du bare gør det for festen, for det er stadig en mulighed for at lære noget og man kan ændre sig og prøve at sætte sig ind i noget nyt og bare forsøge at være med. Man får noget ud af det, det gør man virkelig. Man skal virkelig nyde det, og overveje hvor heldig man er at få lov til at være her.

JA, jeg ville gerne gøre det en gang til.

Franziska W. Düring,

11. juli 2018