Ja, hvad samler vi egentlig ind til i kirken?

I løbet af 2020 har vi inviteret 5 af de organisationer, vi støtter, til at komme og fortælle om deres arbejde.

Vi får et indblik i, hvad pengene går til, og hvordan de forvaltes.

De små foredrag ligger i forlængelse af en højmesse, og der vil være kaffe og en sandwich undervejs.

Arrangementet starter ca. kl. 12.30 og varer en times tid.

Datoer for foråret 2020

 Søndag d. 22. marts:

"Studenterpræsternes hjælpekasse"

Studenterpræst Inger Lundager fortæller om arbejdet blandt studerende på KU - Danmarks største uddannelsesinstitution - og hvad hjælpekassens midler kan bruges til.

Mandag d. 13. april (2. påskedag):

Danmission

Danmissions arbejde bygger på partnerskab, bæredygtighed, gennemsigtighed og effektivitet.Tdligere generalsekretær for Danmission, Mogens Kjær, fortæller om arbejdet i 11 lande i Afrika, Asien og Mellemøsten – samt i Danmark.

Søndag d. 24. maj:

Fedtekælderen -  Kirkens Korshærs varmestue på Christianshavn.

Fedtekælderen henvender sig hovedsageligt til hjemløse, misbrugere, psykisk syge og socialt udsatte mennesker. I Fedtekælderen er der plads til alle, der giver plads til andre.

Leder Sharon Parker fortæller om arbejdet.