Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Dina Elena Draugsvoll

Dina Elena Draugsvoll er 21 år, og hun er halvt dansk og halvt norsk. Hun har spillet klaver i 17 år og blev i 2021 optaget med bedste karakter ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København. Hun studerer nu med Professor Marianna Shirinyan samme sted. Begge hendes forældre er klassiske musikere, og hun har længe haft en forbindelse til konservatoriet også som studerende på Juniorakademiet i 5 år. Dina har vundet priser både i Danmark og udlandet i årenes løb, bl.a. flere 2. og 1. Priser samt afsluttende Guldmedalje ved Berlingskes Musikkonkurrence i Danmark (2009-2016), 1. Pris i alle alderskategorier ved den danske såvel som den nordiske Steinway Konkurrence (2012-2018), 1. Pris ved Pianister i Nord (2020) og er derudover prisvinder ved DNB’s solistkonkurrence i Norge blandt andre. Hun har endvidere været solist på Copenhagen Summer Festival, i Tivolis koncertsal utallige gange og har deltaget i konkurrencer produceret af DR. I april 2018 blev Dina inviteret til at være solist med orkester i Schumanns klaverkoncert med Kaunas City Symphony Orchestra, hvor hun optrådte i Kaunas Philharmonic Concert Hall med andre unge musiktalenter fra Europa inden for den klassiske verden. I 2019 blev Dina tildelt den prestigefyldte Talentpris fra Musikforeningen PIANO i Danmark, og i 2022 fik hun uddelt et legat af Feldthusens Fond ved en pristagerkoncert i koncertsalen på Syddansk Musikkonservatorium.