Barnedåb / Voksendåb

Ønsker du at få dit barn døbt i Hans Tausens Kirke eller Kirken i Ørestad, skal du kontakte kirkernes kontor for aftale. Klik her for kontaktinfo.
Ca. en måned inden dåben sender vi en mail, der skal returneres med navn og adresse på faddere herunder gudmor/gudfar. Inden dåben mødes forældrene og præsten til en samtale i kirken.

Dit barn kan enten blive navngivet i forbindelse med dåben, eller være navngivet på forhånd via Borger.dk

Ved dåben skal der være mindst to og højst fem faddere (vidner). Den, der bærer og svarer for barnet, hvis det ikke er en af forældrene, er gudmor/gudfar. Det kan være en af fadderne, men behøver ikke at være det. Er barnet så gammelt, at det selv kan gå op til døbefonten, skal der være en gudmor/-far, der svarer på barnets vegne. Faddere skal være døbte ved den kristne dåb og nået konfirmationsalderen.

Du kan læse mere om dåb og høre andre forældres overvejelser her: www.folkekirken.dk

Dåb finder kan finde sted i højmessen om søndagen eller ved  dåbsgudstjenester på lørdage.

Følgende lørdage er der dåbsgudstjenester:

Kirken i Ørestad - 1. og 3. lørdag i måneden.

Hans Tausens Kirke -  2. og 4. lørdag i måneden.

Voksendåb

Hvis man som voksen ønsker at blive døbt, skal man kontakte en præst.
Se kontaktoplysninger for præsterne.
Dåben kan finde sted ved en søndagsgudstjeneste eller på et andet tidspunkt, som aftales med præsten. 
Inden dåben skal man have en samtale med præsten. Der skal være to vidner til stede ved dåben.