Fotograf: Ghita Katz Olsen


DÅB:
Ønsker du at få dit barn døbt i Hans Tausens Kirke eller Kirken i Ørestad, skal du kontakte kirkernes kontor for aftale. Klik her for kontaktinfo.
Ca. en måned inden dåben sender vi en mail, der skal returneres med navn og adresse på faddere herunder gudmor/gudfar. Inden dåben mødes forældrene og præsten til en samtale i kirken.

Dit barn kan enten blive navngivet i forbindelse med dåben, eller være navngivet på forhånd via Borger.dk


I Hans Tausens Kirke holder vi dåb ved søndagens højmesse kl. 11  - samt ved  dåbsgudstjenester den 2. og 4. lørdag i måneden - kl. 10.

I Kirken i Ørestad holder vi dåb ved søndagens højmesse kl. 11 -  samt ved dåbsgudstjeneste den 1. og 3. lørdag i måneden - kl. 10.

For at alle skal have en god oplevelse, er der et begrænset antal dåb ved hver gudstjeneste.
Det er derfor en god idé at aftale dato i god tid.

Ved dåben skal der være mindst to og højst fem faddere (vidner). Den, der bærer og svarer for barnet, hvis det ikke er en af forældrene, er gudmor/gudfar. Det kan være en af fadderne, men behøver ikke at være det. Er barnet så gammelt, at det selv kan gå op til døbefonten, skal der være en gudmor/-far, der svarer på barnets vegne. Faddere skal være døbte ved den kristne dåb og nået konfirmationsalderen.

Du kan læse mere om dåb og høre andre forældres overvejelser her: www.folkekirken.dk